Opdateret: Nov 2024

Skrevet af: Alexander

Bedste toiletvalg

ToiletTilbud.dk

Er du på udkig efter nyt toilet? Selvom det ved første øjekast kan virke som en nem beslutning, så er der en række beslutninger, du skal tage i forbindelse med valg af toilet. Skal det være væghængt eller stående? Hvilken slags vandlås er den rigtige? Og hvilke toiletmærker er de billigste og bedste? Læs med her for at finde dit næste toilet.

Derfor bør du vælge dit toilet med omhu

Et toilet er først og fremmest vigtigt, fordi det opfylder et fysisk behov. Men hvis det blot var det, ville selv det mest simple toilet være nok. Det rette – eller forkerte – toilet kan både betyde noget for udtrykket i dit hjem, din pengepung, miljøet og den tid du skal bruge på rengøring. Selvom toilettet ikke nødvendigvis er det flotteste møbel i dit hjem, er der mange forskellige designmuligheder, og det er faktisk muligt at få relativt flotte toiletter i fx klassisk skandinavisk design. I dag findes der dog også mere farverige toiletter, så dit badeværelse kan få det udtryk, du ønsker. Samtidig betyder vandforbruget noget for både miljøet og pengepungen, og med de miljørigtige toiletter kan både du og miljøet spare på ressourcerne. I forhold til rengøring kan du spare tid med de rengøringsvenlige toiletter. Uanset hvilken type WC du hælder mest til, kan du være sikker på, at vi har undersøgt markedet og fundet nogle af de bedste toilet tilbud, så du nemt og overskueligt kan vælge.

"

Hvad koster et toilet, der løber?

Noget andet, som kan være dårligt for miljøet, er toiletter der løber. Og det er også dårligt for pengepungen. Derfor kan et løbende toilet være en god anledning til at købe nyt toilet. Selvom vandpriserne varierer alt efter hvor i landet du bor, kan et løbende toilet nemt komme til at koste 5000,- kr. på et år.

Her regner vi med gennemsnitsprisen i Danmark, som ifølge Danva (Dansk Vand- og Spildevandsforening) var på 71,31 kr. pr m3 vand i 2019. Hvis dit toilet løber, så det kun lige kan ses, spilder du ca. 275 liter i døgnet. På et år vil det blive 100.375 liter eller 100.375 m3. Ganget med den gennemsnitlige pris bliver det altså lidt mere end 7.100 kr.! For det beløb kan du sagtens få skiftet dit toilet – og endda til et miljøvenligt et af slagsen.

Hvis det nemt kan ses at dit toilet løber eller hvis der ligefrem er uro i overfladen, kan det kun gå for langsomt med at få gjort noget ved det. Du ville nemlig spilde henholdsvis 550 eller 1100 liter om dagen, hvilket ville koste dig mere end 14.000 eller mere end 28.000 kr.

Hvis du er i tvivl, kan du tjekke om dit toilet løber. Det er meget enkelt. Alt du skal gøre er at finde en serviet eller et stykke toiletpapir. Sæt papiret fast på kummen og hold øje med om det bliver vådt. Hvis det gør, er dit toilet i gang med at spilde dine penge.

Typer af toiletter

Overordnet findes der to typer af toiletter. Det gulvstående, også kaldet kombinationstoilet, da kumme og cisterne er samlet, eller det væghængte. Der er dog variation inden for de to typer, og to gulvstående toiletter kan se meget forskellige ud.

Gulvstående toilet

Det mest almindelige og traditionelle toilet er gulvstående. Det består af kumme og cisterne i samme enhed og holdes typisk fast af fire skruer i gulvet. Hvis du skal skifte toilet og allerede har et gulvstående toilet, er den billigste løsning typisk at få et af samme type. En anden fordel ved gulvstående toiletter er, at reparationen ofte vil være billigere end andre typer, da det er let at komme til cisternen og i værste tilfælde udskiftet hele toilettet. Når du køber et gulvstående toilet, skal du være meget opmærksom på, hvilken type vandlås du skal vælge. 

Som navnet antyder, står toilettet direkte på gulvet og har luft hele vejen rundt om sig. Det betyder, at toilettet fylder mere i rummet, og på mindre badeværelser kan det give mening at overveje et væghængt toilet.

 

Væghængt toilet, væghængt skåle eller hængeskåle

Ved væghængte toiletter bliver cisternen typisk gemt væk bag en væg eller i en kasse på væggen mens resten af toilettet monteres på væggen. Når det kun er kummen og afløbet der er synligt, får toilettet en mindre fremtrædende rolle i rummet. Dette kan især være en fordel i mindre badeværelser, hvor det kan være nødvendigt at bruge pladsen effektivt. En anden fordel er, at det ofte vil have luft ned til gulvet under sig, så det er nemt for dig at gøre rent.

Der er dog ikke kun fordele ved væghængte toiletter. Typisk vil de være dyrere både at montere og også i forbindelse med reparationer. Dette skyldes, at cisternen er inde i væggen eller bag en plade, hvilket betyder at der er mere arbejde i forbindelse med skift og montering.

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

Valg af vandlås

Gulvstående toiletter fås med to slags vandlås: P-vandlås og S-vandlås. Vandlåsen har den meget vigtige funktion, at den holder luften og den medfølgende lugt nede i afløbet, så du ikke får kloaklugt i dit badeværelse.

Valget af vandlås afhænger af afløbet. I huse er afløbene typisk i gulvet op badeværelset. Det betyder, at du skal vælge et toilet med S-vandlås, hvor vandet løber ud under toilettet og ned i afløbet.

Hvis vandet i stedet skal løbe ud bag toilettet og ind i væggen, skal du vælge et toilet med P-vandlås. Dette er typisk tilfældet i lejligheder i etageejendomme, da man så slipper for at trække afløbsrør i etageadskillelserne.

Toiletmærker

Ligesom med alt andet, er der en række store mærker som hver har deres spidskompetencer. Hvis du fx foretrækker Laufen eller Gustavsberg, har vi gjort det nemt for dig og samlet nogle toiletter fra hvert mærke herunder.

Geberit

Få et væghængt toilet fra det verdenskendte mærke Geberit. Geberit har altid været den eksperimenterende toiletproducent og gik ind på markedet med noget så nytænkende som et toilet af blyovertrukket træ og denne innovation er fortsat et kendetegn. Senere er Geberit også de første til at bruge plastik i deres toiletter. I dag er Geberit berømte for deres væghængte toiletter og deres cisterner. Deres cisterne er ikke kun smarte fordi de er vandbesparende og yderst avancererede – men også fordi de passer til alle hængeskåle, der kan indstilles til 18-23 cm. Det kan virke forvirrende, at både Geberit og Ifö må benytte sig af den patenterede Rimfree-teknologi, som vi kommer ind på senere. Men det er det ikke! Ifö blev for år siden opkøbt af Geberit, og de er således en del af samme koncern.

Duravit

Toiletter i tysk kvalitet. Så kort kan det siges. Duravit leverer toiletter i lækkert enkelt design og tysk kvalitet. Ethvert badeværelse forbedres af et Duravit toilet, som under produktionen gennemgår en streng kvalitetskontrol. Det er din sikkerhed for et holdbart toilet, som er en god investering. Ligesom de andre udvalgte toiletbrands her på siden, har Duravit masser af erfaring inden for toiletter og sanitet. I alle de år er toiletterne blevet udviklet og forbedret så de er med i toppen af toiletbranchen.

Laufen

Det store schweiziske mærke, Laufen, har mere end 125 års erfaring indenfor produktionen sanitetsartikler. Laufen toiletter er kendetegnede ved at være en kombination af lækkert design, høj kvalitet og funktionalitet. Når Laufen taler om kvalitet, har de fokus på to ting. For det første skal produktet og materialerne både fremstå som og være af høj kvalitet, så du bliver glad for det i mange år. For det andet skal der også være kvalitet i funktionaliteten. Det betyder, at den bagvedliggende teknologi er nødt til hele tiden at blive udviklet, så de hele tiden er på forkant med udviklingen. Hvis du vælger et toilet fra Laufen, er du altså sikker på at få noget, som virker – i mange år.

Gustavsberg

Når du hører ordet Gustavsberg, falder dine tanker sikkert hurtigt på toiletter. Det ikoniske anker har præget Gustavsbergs produkter til toilettet i mere end 190 år – og ifølge dem selv kommer det minimum til at gøre det i 190 yderligere. Gustavsberg toiletter er præget af det skandinaviske design, som kendetegner mærket. Desuden tilbyder de en kombination af en lang historie og nyskabende teknik, hvilket resulterer i smukke toiletter, som overgår dine forventninger hvad angår funktionalitet.

Ifö

Brandet Ifö har også sine rødder i Skandinavien. Nærmere bestemt stammer det fra Sverige, hvor grundlæggerne af Ifö for første gang arbejdede med porcelæn, og netop porcelæn er det stadig det foretrukne materiale til toiletterne. Ifös design bunder i en vision om at bringe naturen indenfor. Det forsøger de at gøre ved at udnytte pladsen optimalt og bruge naturlige materialer. Desuden følger designet den nordiske tradition om simple silhuetter. Det giver dig meget flotte toiletter hvad end du går efter produkter i den høje eller lave ende af prisspektret.

Ifö og bæredygtighed

For mange år siden var Ifö de første til at introducere både et lille og et stort skyl. Siden da har virksomheden fortsat kæmpet for at forbedre deres produkters bæredygtighed. Først og fremmest bliver toiletterne skabt i en kvalitet som gør, at de holder i mange år. Det betyder at du ikke behøver belaste miljøet ved at købe nyt toilet igen og igen, og designet gør at du heller ikke har lyst til at udskifte det. Hvis toilettet på et tidspunkt skulle gå i stykker, er det heldigvis muligt at få reservedele, så du ikke skal skifte hele toilettet – også selvom det er op til 10 år siden, at produktionen stoppede.

Hygiejniske toiletter

Blandt andet Ifö arbejder på at skabe mere hygiejniske toiletter. Senest med deres tilføjelse Ifö Clean, en særlig 2-lags glasur. Glasuren gør både toilettets overflade mere slidstærk og mindre modtagelig overfor snavs og kalk. Det betyder nemmere rengøring for dig og længere levetid for toilettet. Et andet tiltag som giver nemmere rengøring, er Ifö Rimfree® toiletter. Det er toiletter uden en kant, hvor skidt og snavs kan samle sig og hvor toiletbørsten ikke kan nå op. Det mindsker også behovet for barske rengøringsmidler, som kan være hårde for miljøet.

Selvom Ifö har patenteret deres kantfrie toiletter, har de fleste brands deres egen udgave af denne slags hygiejniske og rengøringsvenlige toiletter. I denne kategori kan du se forskellige rengøringsvenlige toiletter og finde et design, som passer dig. Noget andet, som har betydning for rengøringen af toilettet, er vandlåsen. Her er det ikke så afgørende, om det er P- eller S-lås, men mere hvorvidt låsen er synlig fra ydersiden eller ej. Med en synlig lås kan skidt og støv samle sig på røret og gøre rengøringen besværlig. Når der er en kasse udenpå, er det nemmere at tørre overfladen, hvilket også er værd at tage med i valget af dit nye toilet.

Miljøvenlige toiletter

Når du køber et toilet, skal du også overveje forbruget der medfølger. Selvom et miljø- og forbrugsvenligt toilet kan være dyrere at købe, kan det betale sig på den lange bane. De fleste toiletter har to typer skyl – et stort og et lille. I konventionelle toiletter er det store skyl på 6 liter, mens det lille skyl er på 3 liter. Hvis du derimod vælger et toilet fra denne kategori, er skyllene kun på 2 og 4 liter. Det betyder at du bruger over 30% mindre vand, hver gang du skyller ud. Vær dog opmærksom på, at det ikke er alle afløb der fungerer med denne type toiletter. Du bør derfor rådgive dig med din lokale vvs-installatør eller andre kyndige inden købet af denne type toilet.

Budget-toiletter

Prisen er en væsentlig faktor, du skal overveje i dit valg af toilet. Selvom gulvstående toiletter som udgangspunkt er de billigste, kan der være store forskelle inden for den samme type toilet. Både Duravit, Laufen, Ifö og de fleste andre mærker har toiletter i forskellige prisklasser. I denne kategori har vi samlet nogle af de bedste toiletter med en pris i den lave ende.

Douchetoiletter

I forbindelse med toiletbesøg kan du også gøre noget for at forbedre din personlige hygiejne. De fleste har sikkert hørt om et bidet, den lille hvide vaskekumme, som oftest står ved siden af toilettet. Et bidet bruges til at vaske de nedre regioner efter toiletbesøg. Mens man typisk bruger papir i Danmark, bruger et bidet i stedet lunkent vand. Det resulterer både i lavere forbrug af papir og bedre hygiejne. I dag er det muligt at få toiletter med indbygget bidet, såkaldte douchetoiletter. Selvom det i første omgang kan virke grænseoverskridende, bliver mange begejstrede for den ekstra rene følelse et bidet eller douchetoilet giver. Douchetoiletter fås både til væghængte og gulvstående toiletter. Se nogle udvalgte douchetoiletter herunder.

Toilettets historie

Dasset – det oprindelige toilet – er i langt de fleste tilfælde blevet udskiftet med mere moderne toiletter. Men hvornår kom det første toilet egentlig i brug i Danmark? Og hvordan har toilettet udviklet sig fra det gamle das til de højteknologiske toiletter, man kan få i dag?  

Toilettets historie er lang. Der har selvsagt altid været brug for steder, hvor mennesker kan komme af med deres afføring. De første mennesker levede ofte som nomader og flyttede fra sted til sted, så de kunne bare efterlade deres afføring, når de gik videre. Men i takt med, at vi opholdt os i længere tid samme sted, blev det nødvendigt med andre løsninger.  

Dasset opstår i byerne

På landet og i mindre byer var det nemt: Man klarede toiletbesøg i stalden mellem dyrene. Alternativt gravede man et hul og lagde et par brædder over. I takt med, at byerne voksede, blev der behov for dasset. I begyndelsen var dasset et lille skur bygget ovenpå et hul. Når hullet var fyldt, gravede man blot et nyt og flyttede skuret. I de større byer var der dog ikke plads til at fortsætte med at flytte dasset. Derfor blev det efterhånden sådan at dasset havde en spand i bunden, som skulle tømmes, når det var fyldt. Desuden havde de fleste natpotter under sengen, så de ikke skulle ud i kulden og mørket om natten.  

Netop natpotterne skabte problemer i byerne. Forestil dig, at du er på vej ned ad gaden en tidlig morgen. Pludselig mærker du noget vådt fra oven, men solen skinner, så det kan ikke være regn. Det går op for dig at Hr. Madsen, som bor på anden sal, har tømt sin natpotte – lige ned i dit hoved. Hvis du var tidligt oppe, vænnede du dig altså hurtigt til at holde dig til midten af vejen. Samtidigt blev rendestenene fyldt op med efterladenskaber, hvilket skabte flere hygiejnemæssige problemer.  

Natmændene tager over 

Med Christian d. 2.’s Land og Bylov blev det ulovligt at tømme sit eget das. Dette arbejde blev nu udelukkende udført af natmændene. Det var typisk dem i bunden af samfundet, som varetog dette arbejde. Afføringen blev herefter kørt til Amager for at blive tørret og efterfølgende solgt til bønder som gødning. Det er også her, at tilnavnet ”Lorteøen” er opstået. 

I 1596 blev det første toilet med skyld opfundet, men da der hverken var vandlås eller kloakker, gjorde det ikke noget ved lugten fra toiletterne. Derfor var det først i anden halvdel af 1800-tallet efter flere koleraepidemier, at moderne toiletter og kloakering begyndte at vinde indpas.  

Første kloaknet i Nakskov 

Det første danske kloaknet, hvor man lovligt kunne tilslutte private toiletter, blev oprettet i Nakskov. Det skete i 1884. Først 10 år senere var det muligt i København. Mens de vandskyllende toiletter i begyndelsen var forbeholdt de rige, blev det i løbet af 1900-tallet lovpligtigt, hvis ens hus lå op til kloaknettet. Det var dog relativt normalt at bruge das i byerne helt op til 1960’erne og især på landet, hvor husene lå langt fra kloaknettet, tog det lang tid at få installeret de nye vandskyllende toiletter. I byerne var det ikke alle steder, der var plads til at installere et toilet, og du kan faktisk stadig finde lejligheder uden toiletter. Selvom der helt frem til 00’erne fortsat fandtes dasser i koloni og små fiskerhuse, er det i dag kun på rastepladser og øde sommerhusområder, at de kan findes.  

Fremtidens toiletter 

Til sidst kan vi give et bud på, hvordan fremtidens toiletter kommer til at se ud. Selvom bidet og douchetoiletter ikke er nye opfindelser, tyder noget på, at de for tiden er i fremgang. Douchetoiletter har da også en stor fordel, da det er mere hygiejnisk at vaske sig bagi med lunkent vand fremfor at tørre sig.  

En anden innovation inden for toiletbranchen er toiletter uden skyllekant. Ved at fjerne denne, bliver rengøringen nemmere, da bakterier og snavs ikke længere kan gemme sig her. Desuden benytter flere og flere sig af væghængte toiletter, som også resulterer i en nemmere rengøring. Generelt kan man altså sige, at alt som forbedrer hygiejnen, vinder mere frem indenfor toiletternes verden.